William Frederick Cody blev født den 26. februar 1846 lige vest for Mississippi River i byen LeClaire i Iowa..
Som 12 årig arbejdede han for et vogntog som tog til Fort Laramie og i foråret 1859, fik han nys om store guldfund i Colorado. Han gravede guld ved Black Hawk i 2 måneder uden at blive rig. Som 15 årig blev han ansat ved Pony Ekspressen
Under borgerkrigens år tjente William som spejder for Nordstaterne i Unionens 7' Kansas kavaleri.

Efter borgerkrigen giftede William i 1866 sig med Louisa Frederici og de fik sammen 4 børn, Arta Lucille, Kit Carson, Orra Maude og Irma Louise.
I 1867 tog William job som som jæger for jernbanefirmaet Kansas Pacific Railroad. Hans job var at forsyne de hårdarbejdende jernbanearbejdere med føde. Og på prærien var der dengang masser af bison som William, som viste sig at være en mesterskytte, nedlagde i store mængder. Det var her han fik tilnavnet "Buffalo" Bill (William kaldes ofte Bill på engelsk). Iflg. hans egne optællinger dræbte han 4280 bøfler i løbet af 17 måneder.
Et rygte siger at han kæmpede en 8 timer lang skydeduel mod en anden dygtig pelsjæger som hed William Comstock. William Cody vandt duellen og kunne bære navnet Buffalo Bill.
I 1868 blev Buffalo Bill ansat som civil spejder i Unionens 5' kavaleri hvor hans store evner som sporhund og kampmod gjorde ham til en meget værdsat og respekteret personlighed. Han var da også en af kun 4 civile spejdere der modtog kongressens fortjenstmedalje for udvist mod under kamp (under indianerkrigene) Han blev ofte benævnt Oberst Cody, selv om han var civilist.
General Philip Sheridan havde hørt om Buffalo Bills bedrifter og popularitet, og da hæren trængte til god omtale, blev Buffalo Bill inviteret med som spejder, når landet havde besøg af betydende udenlandske personligheder, som gerne ville opleve det vilde vesten. På disse jagtture deltog også General Custer og Sheridan selv. Disse jagtture blev større mediebegivenheder, som gjorde ikke kun hæren, men også Buffalo Bill Cody utrolig populær.

Alt imens Buffalo Bill skaffede sig et ry idet virkelige liv, var han også blevet en kendt nationalhelt, takket være Ned Buntlines fantastiske noveller om Buffalo Bills bedrifter. Cody var rangeret på højde med så kendte personligheder som Davy Crockett, Daniel Boone og Kit Carson i disse noveller.
I 1872 overtalte Ned Buntline (E.Z.C. Judson) Cody til at optræde i hans skuespil "The Scouts of the Plains" og selv om Cody ikke var den store skuespiller, havde han et naturtalent for at underholde og modtog store bifald for hans humoristiske rolle som sig selv.
Selvom Ned buntline forlod showet blev Cody som skuespiller de næste 11 sæsoner. Han blev så bidt at showbusiness at han udgav sin egen biografi i 1879 og flere "Buffalo Bill" noveller.

På trods af sin succes i showbusiness kunne han alligevel ikke holde sig helt væk fra det vilde vesten.
Syv uger efter at General Custer i 1876 havde tabt det berømte slag ved Little Big Horn blev Cody indkaldt som spejder for hæren, som var ude på at hævne det tabte slag.
Det var også under dette felttog at de indfangede en gruppe Chyenne indianere, og Buffalo Bill, stadig iført sit scenetøj, dræbte og skalperede en Chyenne der blev kaldt "Yellow Hair" - og Cody skulle have rakt skalpen i vejret og råbt: "Første skalp for Custer", hvilket også blev titlen på det efterfølgende teaterstykke.

I 1883 dannede Cody sit berømte "Buffalo Bill's Wild West" show, som pga sin sammenblanding af halvt cirkus og halvt historie blev en kæmpe succes.
Showet foregik udendørs og viste en dramatiseret udgave af frontier livet. der indgik bbøffeljagter med rigtige Bison, et indianer angreb på Deadwood diligencen med rigtige indianere, Ponyexpressen indgik og højdepunktet var "Custers last stand" hvor Slaget blev dramatiseret og Lakota-indianere som rent faktisk havde været med ved slaget optrådte.
Dette succesfulde show opførtes gennem 3 årtier over hele Amerika og i Europa. I de sidste år af showet blev det krydret med skarpskytten Annie Oakley ("Annie get your gun"), Buck Taylor ("King of the cowboys") og i 1 sæson enda indianerhøvdingen Sitting Bull som "the slayer of General Custer". Der optrådte endda en meget blandet gruppe der blev kaldt "Congress of Rough Riders of the world" som betod af bl.a. kosakker, soldater , indianere, mexicanere osv.

Midt under hans travle turne med showet, blev Buffalo Bill i 1890 igen indkaldt til hæren, pga indianeroprør. Han ankom sammen med en flok indianere fra hans show, som skulle vise sig at være effektive fredsforhandlere. De rejste endda til det massakrerede Wouded Knee og hjalp med at genoprette ordenen i området.

Cody tjente en formue på showet og disse penge investerede han i mange forskellige virksomheder , hvor en del af dem ikke gik så godt, dog er hans avis "the Cody Enterprice" stadig er er af de førende aviser i byen Cody, den dag idag.

I 1908 havde Cody lagt sit show sammen med Pawnee Bills og havde dannet et show under navnet "Buffalo Bill's Wild West an Pawnee Bill's Far East"
For at finansiere en turne i 1912 lånte han $ 20.000 af rigmanden Harry Tammen som skulle betales til bage året efter. I 1913 red showet ind i Denver for at optræde, men blev arresteret af de lokale lovhåndhævere, og blev afkrævet at betale de $ 20.000 til Harry Tammen, som ikke ville forlænge lånet. De tjente penge var bundet i investeringer og den eneste måde at skaffe pengene på var at bortauktionere hele showet på en auktion i Denver, hvilket skete.
Det kunne dog ikke dække hele gælden og Harry Tammen tvang derfor Buffalo Bill til at optræde i Tammen's SellsFloto Cirkus, hvilket hele tiden havde været Tammens plan. I 1915 slap Cody ud af Tammen's klør

Buffalo Bill havde levet et liv i berømmelse, og var nok den mest berømte amerikaner på den tid. Han havde omgået forfattere som Mark Twain, kongelige og andre berømtheder. Præsidenterne Ulysses S. Grant og Woodrow Wilson spurgte ham til råds i spørgsmål om vesten, var en stor fortaler for kvinders ligestilling, respekterede indianerne og havde bla. udtalt, at "hver eneste indianeroprør var udsprunget af brudte løfter fra den amerikanske regering". Han var amerikanernes yndling, en self-made-man som kunne håndtere en skyder og samtidig underholde folket. Som Annie Oakley sagde det: " han var den simpleste mand, men han omgikkes konger og Cowboys lige godt".

William F. Cody døde den 10. januar 1917 under et besøg hos hans søster i Denver. Iflg. Cody's kone Louisa havde Cody inden sin død udtalt, at han ville begraves i Lookout Mountains, med udsigt over Denver og prærien. Der var en tvist om hvor han skulle begraves, da indbyggerne i byen Cody mente at han selvfølgelig skulle begraves i byen der var opkaldt efter ham.
Han bfik sit ønske opfyldt og blev endelig begravet i Lookout Mountains den 3. juni 1917 med den udsigt hvor han havde haft sine lykkeligste tider.
Hans Kone Louisa døde i 1921 og blev begravet ved Cody's side. Graven er idag en af de største turistattraktioner i Denver og Colerado.