Calamity Jane

01.05.1852 - 01.08.1903

www.sherif.dk

Marthy Cannary blev født den 1. maj 1852 i Princetown i Missouri. Hun var den førstefødte og havde 2 brødre og 3 søstre. Allerede som barn var hun optaget af eventyr, udendørslivet og især heste, hvor hun tidligt lærte at ride selv de vanskeligste heste.

I 1865 flyttede familien til Virginia City i Montana. Den rejse tog fire måneder, og Marthy benyttede stort set al tiden med jagt, og var mest sammen med mændene, der levede et mere vildt liv end en kvinde normalt ville kunne tillade sig. Hun var med når bjergetoppe og vilde floder skulle passeres, og denne periode lagde sandsynligvis grunden til hendes fremtidige livsførelse.

Hendes mor døde i 1866 og familien rejste til Utah, hvor faderen døde i 1867. Herefter rejste Marthy rundt i Wyoming territoriet, og i 1870 blev hun ansat i Fort Russell, under General Custer, som spejder. Indtil da havde hun båret kvindeklæder. Men efter ansættelsen bar hun soldater-uniform, som hun hurtigt følte sig hjemme i.

Som spejder deltog hun i overvågningen af indianerne i Arizona, og fik hurtigt et ry af at være en af vestens bedste ryttere og riffelskytter. På en opgave i 1872 hvor en deling soldater under ledelse af kaptajn Egan, var taget ud for at nedkæmpe et indianeroprør, af Marthy Cannary fik sit tilnavn "Calamity Jane".
Delingen havde haft en del kampe med de oprørske indianere, og havde lidt nogle tab. Da de var på vej tilbage til deres fort, at delingen blev angrebet af indianerne, kun et par kilometer fra deres fort.
Marthy var som spejder redet i forvejen og hørte skyderiet fra indianerbagholdet. Hun red tilbage og så at kaptajn Egan var blevet ramt, og svajede i sadlen. Hun red op på siden af hans hest og nåede at trække ham over på hendes egen hest, inden han faldt af hesten. Hun fik han hårdt såret tilbage til fortet.
Da han kom til sig selv sagde han leende til Marthy:" Jeg døber dig Calamity Jane, heltinden fra sletterne". Dette navn har hun båret lige siden.

Calamity og hendes deling var rundt på de forskellige forte indtil 1875, hvor de var i Black Hills for at beskytte minearbejderne og nybyggere mod oprørske Sioux indianere, som protesterede mod invaderingen af deres territorier.

I foråret 1876 blev de beordret nordpå med general Crook, og skulle mødes med Generalerne Miles, Terry og Custer, ved Little Big Horn River. Under rejsen til Little Big Horn skulle Calamity virke som kurer og svømme i Platte River og derefter ride knap 40 kilometer i det våde tøj. Denne opgave gjorde hen syg og hun blev sendt til Fort Fettermann, hvor hun var indlagt i 14 dage.

Hun kom således ikke til at deltage i slaget ved Little big Horn, hvor General Custers berømte 7' kavalleri blev udslettet.

Da Calamity jane var rask igen, rejste hun til Fort Laramie, hvor hun mødte sit livs kærlighed Wild Bill Hickock. Rygter siger at hendes kærlighed til Wild Bill ikke var gengældt, da Bill var revolvermand, en gambler og damernes ven, .De rejste til Deadwood sammen, og mens Wild Bill blev i Deadwood, var Calamity Jane ansat ved Pony Expressen, som bragte post mellem Deadwood og byen Custer. Det var normalt at express rytterne var udsat for røverier, men Calamity's ry som en god skytte gjorde at mange lovløse holdt sig i skindet.

Mens Calamity var i Deadwood blev hendes ven Wild Bill skudt bagfra i hovedet af en desperado ved navn Jack McCall, i Nuttall & Mann's "Saloon #10". Wild Bill sad som så ofte før og spillede poker. Stik mod sædvane sad han med ryggen mod døren og så ikke da Jack McCall stod bag ham og betragtede spillet, for derefter at skydeWild Bill i baghovedet. Da Wild Bills hånd ramte bordet, holdt han stadig fast i sine kort, to sorte esser og to sorte ottere, siden hen kendt som Dead mans hand. Da Calamity hørte dette løb hun hen i Salonen, hvor hun fandt Wild Bill død. Hun ledte straks efter hendes elskedes morder, og fandt ham i en slagterbutik. Hun var kommet så hurtigt afsted, at hun ikke havde fået hendes våben med, så med en kødkrog i hånden tvang hun ham til at overgive sig. McCall blev senere dømt for mordet og hængt.

En morgen i 1877 hvor Calamity sadlede hesten for at ride en tur, så hun en dilligence forfulgt af indianere. Dilligencen nåede til en station og hestene løb som normalt ind i laden, for at blive udskiftet. Indianerne gemte sig i buskene udenfor stationen. Calimity red efter dilligencen ind i laden. Kusken John Slaughter var blevet skudt af indianerne. Hun skyndte sig at smide al baggage over bord, undtagen posten, tog tømmeret og førte dilligencen med den døde kusk og de seks passagerer til Deadwood.

Frem til1885 havde Calamity forskellige jobs, bl.a. ved jernbanen, havde en ranch, en landevejskro mv. Hun opgav det omflakkende liv og rejste til El Paso i Texas, hvor hun mødte texaneren Clinton Burk som hun giftede sig med i augist samme år. Den 28. oktober 1887 fødte Calamity en pige med sin faders udseende og sin moders temperament.
De rejste senere til Boulder i Colorado hvor de havde et hotel intil 1893, hvorefter de rejste videre og endte tilbage i Deadwood den 9. oktober 1895.

Calamitys mange bedrifter havde gjort hende til en berømthed, og museumsfolkene Kohl & Middleton lavede en aftale med Calamity om at hun skulle optræde med et wild west show rundt omkring i landet. Det gjorde hun frem til 1903 hvor hun døde af lungebetændelse.
Som hun havde ønsket, blev hun begravet ved siden af Wild Bill Hickock på Mount Moriah kirkegården, hvorfra der er udsigt over Deadwood.

Ovennævte er delvis fra Calamitys egen biografi. Den gængse opfattelse af Calamity er en pige der har et hidsigt temperament, er klædt som en mand, skyder som en mand, en dygtig rytter,bander som en mand, tyggede tobak og levede som en mand ville gøre i det vilde vesten.