Dommer Roy Bean blev født i Mason County i Kentucky i 1825. Præcis dato kendes ikke.

Han rejste hjemmefra som 15 årig og levede et liv som en berygtet småsvindler og slagsbroder. Han forstod altid at rode sig ind i problemer og blev da også dømt for mord, men det lykkedes ham at flygte. Han giftede sig med en meksikansk teenager og fik fem børn, som han forsørgede ved våbensmugling, sælge stjålet brænde mv.
Han havde sit eget saloon-telt ved den nybyggede jernbane i San Antonio i Texas. Da lovgiverne ikke var meget for at begive sig lang ud i ørkenen for at dømme i retssager, blev Roy Bean spurgt om han ville have jobbet som fredsdommer i området. Da Roy Bean som var kendt for at være en af sine egne bedste kunder, nok ikke var helt sober, tog han mod tilbuddet. Hans kombinerede domhus og saloon blev bygget i ørkenen ved floden Rio Grande. Hans saloon blev kaldt the Jersey Lilly, opkaldt efter en smuk engelsk sangerinde.

Fra 1882 til 1903 holdt han til i hans kombinerede saloon og domhus, som lå  i Langtry i Texas. På bygningen stod der ”Judge Roy Bean- loven vest for Pecos – koldt øl”. Han opretholdt loven ved hjælp af en gammel lovbog, som han ikke så tit anvendte og en Colt 45. som havde stået som anklaget i retssalene. Han bar altid tørklæde for at skjule arret fra det reb som var sat på hans hals for at hænge ham.

Der går mange historier om den kontroversielle dommer. F.eks. fandt han liget at en mand som var dræbt ved en ulykke. Den døde havde 41,50 $ og en revolver på sig. Roy Bean idømte straks den døde en bøde på 41,50 $ for at bære våben uden tilladelse ! – Det var også almindeligt kendt at Roy Beans domme ikke kunne appelleres. Som regel blev de dømte ikke idømt fængselsstraf, men blev dømt til at lave forefaldende arbejde for dommer Bean.

Dommerens saloon lå tæt ved jernbanelinjen, og når togene holdt i ca. 10 minutter for at fylde vand på, kunne togpassagererne nå en øl i saloonen. Ofte gik det sådan, at når toget fløjtede afgang og gæsterne ville betale, havde Roy Bean ikke vekselpenge og gæsterne måtte forlade saloonen uden byttepenge, hvis de ville nå toget. En rejsende havde således betalt sin øl som kostede 30 cent, med en 20 $ seddel. Da han ikke kunne få byttepenge retur kaldte han Roy Bean for en tyveknægt. Bean forvandlede sig straks fra saloonejer til dommer Roy Bean, og idømte kunden en bøde på 19,70 $ for foragt  mod loven vest for Pecos.

Sommetider var kunderne stædige og ville ikke forlade saloonen. Så hentede dommeren sin tamme bjørn som var mere skræmmende end farlig, men kunne få alle til at forlade saloonen i en vis fart. Selv om den gamle dommer var kendt som en hård  hund, kunne han alligevel blødes op. En ung mand var i en revolverduel, kommet til at  dræbe en hest – hvilket dengang var en alvorlig forbrydelse. Manden blev p.g.a. sin grove forbrydelse dømt til døden ved hængning. – Den unge mands sidste ønske var at skrive et brev til sin mor, hvilket han fik lov til. Dommeren læste brevet, og benådede herefter manden med ordene: Nye vidneudsagn beviser klart at der er begået en juridisk fejl, og at hesten var skudt ved et vådeskud, så retten er hævet og baren er åben. - Dommer Roy Bean havde levet et hårdt liv og under en druktur i Del Rio falt han plakatfuld i søvn i sin seng og vågnede ikke igen. Han er begravet i Del Rio Texas.