Slaget ved Alamo

06.03.1836

www.sherif.dk

Davy Crockett William Travis James Bowie Santa Anna Sam Houston Fort Alamo

Texas hørte under Mexico i perioden 1821 - 1836. Texas var et stort og goldt landog befolningen var meget spredt. Efterhånden begyndte amerikanske nybyggere at bosætte sig i Texas, selv om det hørte til Mexicansk territorium. Antallet af amerikanere i Texas voksede efterhånden til omkring 7.000. En del af disse amerikanere havde dannet Texas' frivillige korps, og de havde uden besvær indtaget fortet i Goliad i december 1835 indtog det frivillige korps SanAntonio.I San Antonio lå den tidligere missionsstation Alamo, der var ombygget til et fort.

Den mexicanske general Antonio Lopez de Santa Anna ankom til San Antonio den 23. februar med 2500 mexicanske soldater. Deres plan var at nedkæmpe de forsvarende revolutionære Texanere. Der var omkring 150 texanere til at forsvare Fort Alamo. De bestod ud over Texas frivillige korps under ledelse af James Bowie, af civile texanere, heriblandt Davy Crockett, og uddannede soldater under ledelse at William Travis,der var fast besluttet på at forsvare Fort Alamo. William Travis overtog ledelsen af hele styrken efter, at James Bowie var blevet ramt af tyfus og nu var sengeliggende.

Den 2. marts 1836 underskrev general Samuel (Sam) Houston Texas' uafhængighedserklæring, og kaldte Texas for The lone star republic. Dette gjorde General Santa Anna endnu besluttet på at indtage Fort Alamo. Han beordrede forsvarerne ud af Alamo, men de nægtede at forlade bygningerne.
I den følgende periode, fik Texanerne forstærkninger af er gruppe patriotiske texanere, der brød gennem den mexicanske belejring, for at komme ind i fortet. Så var der 189 til at forsvare fortet.

Den 5. marts om aftenen,bombarderede Santa Anna fortet, for at gøre texanerne møre Den 6. marts stormede Santa Anna og hans 2500 mexicanske tropper Fort Alamo. De angreb fra tre sider. To gange blev Santa Annas tropper slået tilbage. Det var et brutalt slag, hvor de mexicanske tropper ved det tredje angreb indtog Fort Alamo og det formodes, at den sidste kæmpende gruppe, bestående af legender bestående af David Crockett, James Bowie og William Travis, blev taget til fange og henrettet. Santa Anna tog ingen fanger. Der var dog 3 overlevende, Susanne Dickenson, hendes søn og Travis sorte tjener. De blev sparet for at kunne fortælle om Santa Annas masakre ved Alamo. Op til 1600 meksikanske soldater blev dræbt under slaget.

Før slaget ved Alamo, havde Willam Travis anmodet James W Fanin, som havde kommandoen over omkring 550 mand ved Goliad, om at få flere folk til Alamo. Men Sam Houston havde samtidig bedt om, at James Fanins tropper trak sig tilbage, fra de mexicanske tropper for at hjælpe med evakueringen af texanere. Hvad der gjorde at Fanin ventede 5 dage med at sætte gang i tropperne, vides ikke. Men i stedet for at tage til Alamo, trak de sig tilbage for at slutte sig til Sam Houston. Undervejs blev de overrasket af de mexicanske tropper anført af General Jose Urrea og hans 900 mand. Texanerne kæmpede godt og trodsmindretal. fik de dræbt omkring 200 mexicanere. Men General Jose Urrea's tropper vandt kampen, og Fanins omkring overlevende 290 mand blev taget til fange. Disse fanger blev eskorteret til Goliad som krigsfanger.
Da General Santa Anna hørte om dette, blev han rasende. Det var lovbestemt i Mexico, at oprørerne ikke skulle betragtes som soldater, men som pirater og der henrettes øjeblikkeligt.

Den 27. marts blev de texanske fanger delt i tre grupper, ført ud på åben prærie og henrettet.

Efter slaget ved Alamo, fortsatte Santa Anna sin indsat for at få der oprørske texanere udryddet. Han jagtede Sam Houston og hans tropper. De legede kispus i omkring 40 dage, hvorefter de mexicanske tropper var ved at være udmarvede, efter den lange jagt. Og de Mexicanske forsyningslinjer blev længere og længere.
Den 21. april 1936 var Santa Annas tropper nået til San Jacinto-floden, hvor de havde slået lejr. Midt på eftermiddagen, da mexicanerne holdt siesta, lavede Sam Houstons tropper et historisk lynangreb på Santa Annas tropper. Sam Houston havde opildnet hans texanere som nu ville ud og hævne de døde texanere fra El Alamo. Under feltråbet " Remember the Alomo" angreb texanerne Santa Annas lejr, som blev udslettet på under en halv time.

Santa Anna selv blev taget til fange og Sam Houston som var blevet skudt i benet under slaget, lå på en båre og forhandlede med Santa Anna om traktaten der gjorde Texas til en selvstændig stat.

Se kort over Texas og de nævnte steder her

I 1845 blev Texas optaget som den 28. stat i de forenede stater, erklæringen blev underskrevet af præsident James Polk.